Kogeplade
I en masseplade (ofte på ældre komfurer) er varmetråden
støbt ind. Den er ofte inddelt i tre selvstændige varmekredse. Jo højere trin
der vælges, desto flere varmekredse tilkobles. Kogepladen (varmekredsene) er
enten tændt eller slukket. Dermed vil pladen blive varmere jo længere tid den
er tændt, også selvom den står på et lavt varmetrin.
Hvis en kogeplade (ofte termostatpladen) ikke kan reguleres,
kan det skyldes en defekt termostatregulering. Er der mere end en
termostatregulering kan du forsøge at bytte om på to regulatorer, og se om det
løser problemet.
Hvis den ikke kan tændes eller ikke varmer nok, kan det både
skyldes regulatoren eller kogepladen. Ofte er regulatorerne på komfuret ens og
du kan prøve at bytte om på to regulatorer og se om det løser problemet.
Kogezone
I kogezonen ligger tråden frit, det var oprindeligt en
spiraltråd eller halogen-rør, men er nu oftest et zig-zag formet varmebånd, som
ligger fordelt over det meste af pladen. Det er den, som bliver rød når pladen
er tændt. Kogezoner kan have en eller to kredse (i sjældne tilfælde tre) men i
modsætning til massepladen benyttes der kun to hvis man ønsker at udvide
varmefeltet (dobbeltzone) Varmen styres ved hjælp af en effektregulator og en
termostat, som er monteret på pladen således at den tænder og slukker i et
interval, som er bestemt af det effekttrin man har valgt. Temperaturen er
dermed mere konstant og opvarmningen er hurtigere end en masseplade, da
kogezonen næsten omgående er varm.
Hvis kogezonen (på glaskeramiske komfurer) ikke kan
reguleres men bliver ved at varme, skyldes det ofte en defekt energi-regulator.
Ofte er energiregulatorerne ens, og du kan forsøge at bytte om på to
regulatorer og se om det løser problemet.