Kogeplade
I en masseplade (ofte på ældre komfurer) er varmetråden støbt ind. Den er ofte inddelt i tre selvstændige varmekredse. Jo højere trin der vælges, desto flere varmekredse tilkobles. Kogepladen (varmekredsene) er enten tændt eller slukket. Dermed vil pladen blive varmere jo længere tid den er tændt, også selvom den står på et lavt varmetrin.
Hvis en kogeplade (ofte termostatpladen) ikke kan reguleres, kan det skyldes en defekt termostatregulering. Er der mere end en termostatregulering kan du forsøge at bytte om på to regulatorer, og se om det løser problemet.
Hvis den ikke kan tændes eller ikke varmer nok, kan det både skyldes regulatoren eller kogepladen. Ofte er regulatorerne på komfuret ens og du kan prøve at bytte om på to regulatorer og se om det løser problemet.
Kogezone
I kogezonen ligger tråden frit, det var oprindeligt en spiraltråd eller halogen-rør, men er nu oftest et zig-zag formet varmebånd, som ligger fordelt over det meste af pladen. Det er den, som bliver rød når pladen er tændt. Kogezoner kan have en eller to kredse (i sjældne tilfælde tre) men i modsætning til massepladen benyttes der kun to hvis man ønsker at udvide varmefeltet (dobbeltzone) Varmen styres ved hjælp af en effektregulator og en termostat, som er monteret på pladen således at den tænder og slukker i et interval, som er bestemt af det effekttrin man har valgt. Temperaturen er dermed mere konstant og opvarmningen er hurtigere end en masseplade, da kogezonen næsten omgående er varm.
Hvis kogezonen (på glaskeramiske komfurer) ikke kan reguleres men bliver ved at varme, skyldes det ofte en defekt energi-regulator. Ofte er energiregulatorerne ens, og du kan forsøge at bytte om på to regulatorer og se om det løser problemet.