Opvaskemaskine

Opvaskemaskinen er den “sarte” hvidevarer, hvor flest faktorer er afgørende for et tilfredsstillende resultat. Er en af disse ikke tilstede i en passende grad, kan resultatet ses næsten omgående. Vær derfor ekstra omhyggelig med vedligeholdelsen…

Filtre

Tilsmudsede filtre kan resultere i madrester på servicet.

Bundsi og filtre renses jævnligt. Disse er medvirkende til et godt opvaskeresultat og bør renses efter hver 15. opvask eller efter behov. Brug en opvaskebørste og varmt vand fra hanen. Vær opmærksom på at der kan sidde mere end et filter. Som regel sidder der både et grov og et finfilter. Sidstnævnte bør renses meget omhyggeligt.

Spulearme

Tilstoppede spulearme kan resultere i madrester på servicet.

I spulearmene kan der sætte sig madrester. Undersøg derfor spulearmene en gang i mellem. Nedre spulearm er ofte til at trække af (løft opad), mens den øvre ofte er skruet fast. Vær

forsigtig ved afmonteringen.

Salt

Manglende salt giver hvide aflejringer af kalk på servicet* – for meget salt giver en belægning på servicet som smager salt.

Salt påfyldes efter behov. Der findes to typer; groft og fint filtersalt. Groft filtersalt kan klumpe sammen i saltanlægget, hvorfor du bør anvende fint filtersalt medmindre producenten af maskinen anbefaler andet.

Saltdoseringen sker automatisk på næsten alle maskiner. Mængden kan dog reguleres (se hvordan i din brugsanvisning). Du bør som udgangspunkt starte midt i skalaen. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, kan du øge eller mindske

mængden. Vær opmærksom på at der kan gå 2-3 opvaske før din ændring af saltmængden virker under opvasken.

Saltet er medvirkende til at blødgøre vandet, så kalken ikke sætter sig på servicet. For lidt salt betyder derfor at der kommer kalkaflejringer på servicet*, mens for meget salt ikke kan skylles ud og derfor giver en grim smag.

Flere maskiner har en saltindikator. Der findes forskellige typer. Nogle indikatorer sidder i låget, mens andre har en lampe i panelet. Er din maskine af sidstnævnte type skal du være opmærksom på at nogle maskiner måler saltmængden i saltbeholderen, mens andre blot tæller opvaske. Sidstnævnte kører f.eks. 20 opvaske med slukket indikator, lyser dernæst de efterfølgende 2 opvaske, hvorefter den slukker

de næste 20 osv. osv. Uanset om du fylder salt på eller ej.

*(se også SÆBE-dosering)