Vaskemaskine

Sæbe

Koncentreret sæbe (ultra) er svært at dosere. Overdosering af sæbe kan sætte sig som en prop i sæbeslangen (slangen mellem skuffe og tromle) og som ILDELUGTENDE belægning på ydersiden af tromlen.

Følg anvisningerne på pakken nøje. Er tøjet kun let tilsmudset tilsættes vasken mindre sæbe. Overskydende sæbe sætter sig som belægning på bagsiden af tromlen og varmelegemet og kan medføre lugtgener. Tøjet lugter surt. (Se hvordan problemet fjernes under “Fejlsøgning”.)

Skyllemiddel

Har kun ringe eller ingen gavnlig effekt, udover at tilføre tøjet en parfumeret duft og gøre det blødt. Begge dele skyldes sæberester i tekstilet og betyder IKKE at tøjet er blevet mere rent end tøj der ikke er vasket med skyllemiddel. Snarer tværtimod.

Kun til silke bør skyllemiddel anvendes med måde, da det fjerner statisk elektricitet.

Overdosering af skyllemiddel kan medføre at tekstilerne får pletter, der dog som regel kan bortvaskes.

Trevlesi

Trevlesien bør renses jævnligt. De fleste producenter reklamerer med selvrensende trevlesier, også kaldet nålefælder. Disse ligner ikke de “gamle” trevlesier, men er foruden masker, således at hår, trevler og lign. kan passere ud sammen med det snavsede vand, mens knapper, mønter, clips og andre fremmedlegemer bliver i nålefælden.

Et fremmedlegeme i nålefælden samler skidt omkring sig. Derfor skal den, ligesom trevlesien, renses jævnligt. Undersøg samtidig om noget ved et uheld er passeret forbi nålefælden når du har den ude. (Lys evt. med en lommelygte ind i hullet hvor nålefælden/trevlesien har siddet.

Afkalkning

Sæben blødgør vandet. Nogle anvender afkalkningsmiddel ved hver vask. Dette er i princippet udmærket i det man da undgår at kalken binder sig til kar, tromle og varmelegeme.

I stedet kan anvendes citronsyre (eller andre afkalkningsmidler) Se anvisningen på flasken og HUSK at se i brugsanvisningen hvordan producenten anbefaler at du afkalker. Afkalk efter hvor ofte du vasker og efter vandets hårdhedsgrad. (sidstnævnte kan oplyses af dit lokale vandværk).

Korrekt afkalkning forlænger maskinens levetid.

Sæbeskuffen

Bør holdes ren, så sæberester ikke danner en prop i sæbeslangen (slange mellem skuffe og vasketromle). Som regel kan skuffen trækkes helt ud og vaskes i varmt vand fra hanen.

I skyllemiddel-rummet sidder en hævert som består af et rør der sidder støbt på skuffen, med en løs “prop” over. Proppen bør ligeledes renses i varmet vand for størknet skyllemiddel og sæberester. Proppen er som regel lige til at trække af. (se evt. i din brugsanvisning)

Tørretumbler

Aftræksslange

Aftræksslangen bør renses for fnug og fnuller med jævne mellemrum. En aftræksslange bør være så kort som muligt, da den fugtige luft kan kondensere undervejs og blive til vand. Slangen bør have så få bøjninger som muligt, da hver af bøjning har samme kondenseffekt som en meter slange. Hvis aftræksslangen er lavet at flexslange (plastbetrukket metalspiral) bør denne vær helt udstrakt for mindst mulig luftmodstand.

Fnugfilter

Bør renses efter hver tørring. Filtret bevirker at fnug og fnuller ikke kommer ind i tumblerens tørrigskanaler. Et stoppet filter forringer tumblerens tørreevne. Der er set eksempler på at rester fra skyllemiddel har stoppet fnugfiltret. Dette bevirker at luften ikke kan passere hurtigt nok, hvorved maskinens overhedningssikring slår fra.

I dette tilfælde kan filtret lægges i blød i varmt vand fra hanen og siden skylles igennem med en telefonbruser. Gentag evt. behandlingen.

Blæsesystemet

Dette kan med fordel støvsuges fra tid til anden. Ikke alle fnugfiltre er lige gode. Således kan blæsesystemet stoppe til lidt efter lidt, med det resultat at overhedningssikringen slår fra.

For at komme til blæsesystemet/luftkanalerne er man nødt til at skille maskinen ad. DETTE BØR KUN UDFØRES AF FOLK MED TEKNISK ERFARING. HUSK AT AFBRYDE FOR STRØMMEN IMENS.

Opvaskemaskine

Opvaskemaskinen er den “sarte” hvidevarer, hvor flest faktorer er afgørende for et tilfredsstillende resultat. Er en af disse ikke tilstede i en passende grad, kan resultatet ses næsten omgående. Vær derfor ekstra omhyggelig med vedligeholdelsen…

Filtre

Tilsmudsede filtre kan resultere i madrester på servicet.

Bundsi og filtre renses jævnligt. Disse er medvirkende til et godt opvaskeresultat og bør renses efter hver 15. opvask eller efter behov. Brug en opvaskebørste og varmt vand fra hanen. Vær opmærksom på at der kan sidde mere end et filter. Som regel sidder der både et grov og et finfilter. Sidstnævnte bør renses meget omhyggeligt.

Spulearme

Tilstoppede spulearme kan resultere i madrester på servicet.

I spulearmene kan der sætte sig madrester. Undersøg derfor spulearmene en gang i mellem. Nedre spulearm er ofte til at trække af (løft opad), mens den øvre ofte er skruet fast. Vær

forsigtig ved afmonteringen.

Salt

Manglende salt giver hvide aflejringer af kalk på servicet* – for meget salt giver en belægning på servicet som smager salt.

Salt påfyldes efter behov. Der findes to typer; groft og fint filtersalt. Groft filtersalt kan klumpe sammen i saltanlægget, hvorfor du bør anvende fint filtersalt medmindre producenten af maskinen anbefaler andet.

Saltdoseringen sker automatisk på næsten alle maskiner. Mængden kan dog reguleres (se hvordan i din brugsanvisning). Du bør som udgangspunkt starte midt i skalaen. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, kan du øge eller mindske

mængden. Vær opmærksom på at der kan gå 2-3 opvaske før din ændring af saltmængden virker under opvasken.

Saltet er medvirkende til at blødgøre vandet, så kalken ikke sætter sig på servicet. For lidt salt betyder derfor at der kommer kalkaflejringer på servicet*, mens for meget salt ikke kan skylles ud og derfor giver en grim smag.

Flere maskiner har en saltindikator. Der findes forskellige typer. Nogle indikatorer sidder i låget, mens andre har en lampe i panelet. Er din maskine af sidstnævnte type skal du være opmærksom på at nogle maskiner måler saltmængden i saltbeholderen, mens andre blot tæller opvaske. Sidstnævnte kører f.eks. 20 opvaske med slukket indikator, lyser dernæst de efterfølgende 2 opvaske, hvorefter den slukker

de næste 20 osv. osv. Uanset om du fylder salt på eller ej.

*(se også SÆBE-dosering)

Køleskab

Omgivelserne

“man skaber ikke kulde – man fjerner varmen.”

Indbyggede skabe skal minimum have 6 cm udluftning i toppen. Jo mere desto bedre. Har skabet ikke det kan det have svært ved at komme af med varmen. Samme problem opstår hvis et skab står i varme omgivelser. Resultatet er at temperaturen inde i skabet vil stige. Det eneste der kan afhjælpe problemet, er at ventilere på bedste vis, hvilket kan være vanskeligt/umuligt under en hedebølge. (Hjælp da skabet ved at lægge fryseelementer ind)

Temperatur

Temperaturen er ikke ens i hele skabet. Kulde falder nedad, så det varmeste sted er i toppen, mens det koldeste sted er på glashylden over grøntsags-skufferne. Glaspladen her virker som kuldebremse – temperaturen i skufferne ligger normalt på 8-10 grader. INDSTILLING: Stil et køleskabs-termometer i et glas vand midt i køleskabet og lad det stå natten over. Temperaturen skal da være 5 grader. Grunden til at termometeret skal stå i et glas vand er at det er varernes temperatur og ikke luftens, som man skal indstille skabets køle-effekt efter. Luftens temperatur er som regel nogle grader højere end varernes.

Vær opmærksom på at de “billige” termometre ikke giver en 100% nøjagtig visning. Brug evt. mælk til alternativ måling. Hvis mælken bliver hurtig sur, er temperaturen ikke lav nok. (Mælken skal naturligvis stå i den dertil indrettede hylde i døren.)

Afrimning

Langt de fleste skabe er selvafrimende. Rim kan dog forekomme ved indkøb i større mængder, ved for lang betjeningstid (åben dør), samt i perioder med høje temperaturer. Rimen forsvinder normalt af sig selv efter en periode. (Hvis ikke så se under fejlsøgning).

Emballering og opbevaring

Fødevarer med kort holdbarhed, som kød & mælkeprodukter bør opbevares fra midten og nedefter i skabet, da temperaturen her er lavest. I toppen (og i grøntsags-skufferne) kan man med fordel opbevare frugt & grønt, konserves, vin samt øl og vand.

Alle fødevarer bør emballeres forsvarligt af hensyn til bakteriedannelse.

Nogle fødevarer f.eks. Citrusfrugter og tomater, afgiver syre og bør derfor være emballeret ekstra omhyggeligt. Syren er ikke farlig, men angriber termostatføleren, som tæres og bliver utæt.

Komfurer, ovne og kogeplader

Selvrensende ovne

Der findes 2 typer selvrensende ovne; KATALYTISK SELVRENS og PYROLYTISK SELVRENS. Begge typer virker ved opvarmning, og fungere som følger:

KATALYTISK: Har en ru overflade (emalje). Når fedtstænk fra maden rammer vil der pga. den ru overflade være små luftlommer under fedtet, som når det varmes op udvider sig og presser fedtet ud i ovnrummet hvor det fordamper og forsvinder ud gennem ovnens ventilations-system, sammen med den varme damp. KATALYTISK selvrens virker ikke ved store koncentrationer af fedt hvorfor ovnen bør “brændes af” med jævne mellemrum. Af samme årsag er der næsten aldrig selvrensende emalje i bunden, da det er her man oftest spiller fedtstof ved indsætning og udtagning af ovnplader.

KATALYTISK selvrens kan IKKE renses med sæbe eller kemikalier.

Nogle ovne er kun delvist selvrensende, oftest ved varmluftplade bagerst i ovnen.

KATALYTISK selvrens er den mest almindelige form for selvrensende ovn.

PYROLYTISK selvrens virker ved at ovnen varmer op til ca. 500 grader hvorved alt fedt og madrester forkuller. Ovnen har en sikkerhedsfunktion som gør at man ikke kan åbne lågen under renseprocessen.De forkullede madrester kan efter nedkølingen fjernes med en fugtig klud.

Ikke-selvrensende ovne

smør ovnrum og plader med brun sæbe. Stil en kop salmiakspiritus ind i bunden af ovnen og luk døren. (ovnen skal IKKE varmes op). Lad det stå natten over. Nu kan fedt og madrester fjernes let med en fugtig klud. Husk at vaske grundigt efter.

Fryser

Omgivelserne

“man skaber ikke kulde – man fjerner varmen.”

Indbyggede skabe skal minimum have 6 cm udluftning i toppen. Jo mere desto bedre. Har skabet ikke det kan det have svært ved at komme af med varmen. Samme problem opstår hvis et skab står i varme omgivelser. Resultatet er at temperaturen inde i skabet vil stige. Det eneste der kan afhjælpe problemet, er at ventilere på bedste vis, hvilket kan være vanskeligt/umuligt under en hedebølge. Træk da evt., fryseren midt på gulvet hvis det er muligt, for en bedre ventilation omkring skabet.

Kummefrysere har ikke “køleribber” men bruger kabinettet på samme måde. Man vil derfor opleve at det kan blive lunt, eller måske endda varmt.

Temperatur

Mellem hver eller hver anden fryseskuffe (gælder for fryseskabe), er der køleelementer (fordamper) som afgiver kulden til skabet

Afrimning

Rim forekommer især ved indkøb i større mængder, ved for lang betjeningstid (åben dør), samt i perioder med høje temperaturer. Rimen forsvinder ikke af sig selv, med mindre der er tale om et no-frost produkt, med indbygget ventilator som fordeler kulden i skabet og modvirker rimdannelse.

Emballering og opbevaring

Af hensyn til holdbarhed og bedst mulige bevarelse af smag bør opbevaring altid ske i egnet emballage, fx. plastikbeholdere som er egnet til nedfrysning. På emballagen af fødevarer kan man læse holdbarheden for den pågældende fødevare. Holdbarhed for kød er ofte ikke mere end 3 måneder og bør ikke overskrides.

Stjernemærkning

Alle frysere er mærket med stjerner (fra 1 til 4). Dette er et udtryk for produktets fryseevne. Der er flest produkter med 4 stjerner. Se skalaen nedenfor.

* = Holdbarhed 3-4 dage

** Holdbarhed ca. 1-2 uger

*** Holdbarhed. Over en måned. (Se holdbarhed på emballagen af den pågældende vare)

**** Indfrysningskapacitet. Skabet kan nedfryse en bestemt mængde pr. døgn. Mængden angives i liter og varierer fra produkt til produkt. Holdbarhed. Over en måned. (Se holdbarhed på emballagen af den pågældende vare)