Hvis vaskemaskinen står uroligt, kan det skyldes:
Defekte lejer (medfører en bankende lyd, eller hylende metallisk lyd, afhængig af hvor medtaget lejerne er. Defekte lejer medfører ofte mørke pletter (rust/olieaflejringer) på tøjet.
– Defekte støddæmpere. (de fleste støddæmpere er friktionsdæmpere. De fungerer via gnidningsmodstanden (friktionen) mellem rør og stempel). Slappe dæmpere bevirker, at maskinens ophæng ikke fungere, og medfører slitage på lejer med videre. Dette medfører også ofte en bankende lyd.
– En tilstoppet Trevlesi eller et fremmedlegeme i pumpehuset bevirker, at vandet ikke kommer hurtigt nok ud. De fleste maskiner har en sikring som bevirker, at de ikke centrifugerer med for meget vand i, men fra tid til anden opstår problemet med vand i maskinen under centrifugering, fordi vandet ikke kan komme hurtigt nok ud. Dette medfører, at maskinen står uroligt.
-En overfyldt maskine eller stor uligevægt kan medføre ubalance, som vil få maskinen til at stå uroligt. Uligevægt kan opstå ved vask af f.eks. dynebetræk, hvor tøjet klumper sig sammen. Uligevægt kan også opstå, hvis maskinen vasker for lidt tøj, for eksempel et par cowboybukser.
– Står vaskemaskinen på et glat underlag, kan den flytte sig under centrifugeringen, og måske komme ud af vater. Sæt vaskemaskinen på et skridsikkert underlag.
– Står vaskemaskinen ikke i vater, kan den flytte sig under centrifugering. – Hvis der er hældning på gulvet, kan vaskemaskinen flytte sig under centrifugering. Sæt vaskemaskinen på et skridsikkert underlag.