Hvis vandet løber gennem maskinen, det vil sige, at maskinen bliver ved at tage vand ind og lukke det ud samtidig, er der problemer med installationen af afløbsslangen.
Dette skyldes, at der dannes undertryk hvis enden af slangen slutter under vandniveauet i vaskemaskinen, og vandet “suges” ud af maskinen. Maskinen har en niveaukontrol, som skal sikre at maskinen får den korrekte mængde vand ind, og da dette ikke sker, bliver maskinen ved at tage vand ind.
Det anbefales, at slangen monteres ca. 80-90 cm over gulvhøjde, for eksempel ved at stikke slangen i et løst omsluttende plastrør, som sidder monteret i afløbet.
DENNE FEJL KAN OPSTÅ EFTER LÆNGERE TIDS PROBLEMFRI FUNKTION.
Eksempler på fejlinstallation af afløbsslange:
– Vandslangen ligger langs gulvet.
– Vandslangen hænger på kanten af toilettet i den bøjle som
fulgte med maskinen.
– Vandslangen slutter over vandniveauet, men er spændt fast uden om afløbsrøret (der således får funktion af forlænger, hvorfor der ligeledes dannes undertryk) – Slangen er hævet over gulvhøjde, i den anbefalede højde (80-90 cm over gulvhøjde) men vaskemaskinen står på forhøjning, sokkel, vaskestativ eller lignende, hvorved vandniveauet i maskinen er højere end enden af slangen, og der dannes undertryk.