Fryser

OMGIVELSERNE
"man skaber ikke kulde - man fjerner varmen."

Indbyggede skabe skal minimum have 6 cm udluftning i toppen. Jo mere desto bedre. Har skabet ikke det kan det have svært ved at komme af med varmen. Samme problem opstår hvis et skab står i varme omgivelser. Resultatet er at temperaturen inde i skabet vil stige. Det eneste der kan afhjælpe problemet er at ventillere på bedste vis, hvilket kan være vanskeligt/umuligt under en hedebølge. Træk da evt, fryseren midt på gulvet hvis det er muligt, for en bedre ventilation omkring skabet.

Kummefrysere har ikke "køleribber" men bruger kabinettet på samme måde. Man vil derfor opleve at det kan blive lunt, eller måske endda varmt.

TEMPERATUR
Mellem hver eller hveranden fryseskuffe (gælder for fryseskabe), er der køleelementer (fordamper) som afgiver kulden til skabet

AFRIMNING
Rim forekommer især ved indkøb i større mængder, ved for lang betjeningstid (åben dør), samt i perioder med høje temperaturer. Rimen forsvinder ikke af sig selv, med mindre der er tale om et no-frost produkt, med indbygget ventilator som fordeler kulden i skabet og modvirker rimdannelse.


EMBALLERING & OPBEVARING
Af hensyn til holdbarhed og bedst mulige bevarelse af smag bør opbevaring altid ske i egnet emballage, fx. plastikbeholdere som er egnet til nedfrysning. På emballagen af fødevarer kan man læse holdbarheden for den pågældende fødevare. Holdbarhed for kød er ofte ikke mere end 3 måneder og bør ikke overskrides.


STJERNEMÆRKNING
Alle frysere er mærket med stjerner (fra 1 til 4). Dette er et udtryk for produktets fryse evne. Der er flest produkter med 4 stjerner. Se skalaen nedenfor.
* = Holdbarhed 3-4 dage
** Holdbarhed ca. 1-2 uger
*** Holdbarhed. Over en måned. (Se holdbarhed på emballagen af den pågældende vare)
**** Indfrysningskapacitet. Skabet kan nedfryse en bestemt mængde pr. døgn. Mængden angives i liter og varierer fra produkt til produkt. Holdbarhed. Over en måned. (Se holdbarhed på emballagen af den pågældende vare)