Komfur/Ovn/Plade

Service på komfur, ovne og kogeplader.

Her følger hvidevareprofessorens generelle råd og vejledning til fejlsøgning på komfurer. Afvigelser fra de listede forslag vil kunne forekomme.
Husk altid at afbryde strømmen (træk stikket ud af kontakten) til produktet, inden du går i gang.

Alle råd og vejledninger benyttes på egen risiko. Hvidevareprofessoren påtager sig intet ansvar for produkt- eller personskade i forbindelse med oplysningerne på denne hjemmeside.

Sådan virker dit el-komfur.
De fleste el-komfurer og gaskomfurer med el-ovn har både varmluft og traditionel ovn. Varmluftovnen fungerer ved hjælp af en blæser, som sidder bagerst i ovnen. Omkring blæseren sidder et ringvarmelegeme, som tænder og slukker afhængig af den valgte temperatur. Blæseren fordeler varmen i ovnen således, at det er muligt at have flere plader inde ad gangen. Bruges varmluft som varmekilde, skal temperaturen ofte sænkes i forhold til traditionel ovn, ligesom tilberedelsestiden kan være lidt kortere.
Ved brug af traditionel varme (symboliseret ved to vandrette streger), benytter man et overvarmelegeme og et undervarmelegeme. Sidstnævnte ligger lige under ovnbunden. Som det er tilfældet ved varmluft, tænder og slukker begge varmelegemer i et interval, der bestemmes af den valgte temperatur. Ved traditionel varme er der ingen blæser som fordeler varmen, hvorfor varmen ikke er helt så jævnt fordelt.

Sådan virker kogepladen.
I en masseplade (ofte på ældre komfurer) er varmetråden støbt ind. Den er ofte inddelt i tre selvstændige varmekredse. Jo højere trin der vælges desto flere varmekredse tilkobles. Kogepladen (varmekredsene) er enten tændt eller slukket. Dermed vil pladen blive varmere jo længere tid den er tændt, også selvom den står på et lavt varmetrin.

Sådan virker kogezonen.
I kogezonen ligger tråden frit, det var oprindeligt en spiraltråd eller halogen-rør, men er nu oftest et zig-zag formet varmebånd som ligger fordelt over det meste af pladen. Det er den, som bliver rød når pladen er tændt. Kogezoner kan have en eller to kredse (i sjælde tilfælde tre) men i modsætning til massepladen, benyttes der kun to hvis man ønsker at udvide varmefeltet (dobbeltzone) Varmen styres ved hjælp af en effektregulator og en termostat, som er monteret på kogezonen, således at den tænder og slukker i et interval, som er bestemt af, det effekttrin man har valgt. Temperaturen er dermed mere konstant og opvarmningen er hurtigere end en masseplade, da kogezonen næsten omgående er varm.